Solopgang
Yoga for virksomhed

Morgenyoga i teltet på Nørreskovvej.

Fredage kl. 8.00 – 9.30

At opholde sig i naturen og skoven har mange positive virkninger på vores helbred og vores sind. Derfor er det oplagt at tage skridtet til udendørsyoga og stimulere dine sanser yderligere med naturen som krydderi 🌳🐝🌸🌞

Min morgenyoga tilpasses alle kroppe og er en blanding af ROLIGE dynamiske flow, hatha- og yin yoga, myofaciarelease (bindevævsmassage) og restorativ yoga med god TID til at vende opmærksomheden ind i kroppen.

Du kommer til at arbejde med dit ÅNDEDRÆT og HELE KROPPEN vil blive styrket og bevæget igennem. Afslutningsvis vil der være tid til en god afspænding🕉

Du skal ikke medbringe noget. Der er det udstyr du skal bruge og te/vand. Kom i blødt behageligt tøj.

Du tilmelder dig 4 gange a 110 kr. Tilmelding er bindende og beløbet overføres til Middelfart Sparekasse på kontonr.: 1689-3233300968 eller betales kontant. Pris for en enkelt gang 130 kr. Kontakt mig for at høre om der er plads før du betaler.  

Sommerpris i august: En enkelt gang 110 kr.

Ring, skriv eller mail til mig ved spørgsmål.

Terapitorvet
NY DATO: ONSDAG DEN 7. AUGUST KL 17 – 19.00.
YOGA, ÅNDEDRÆT OG PRANAYAMA
Den ofte oversete vejrtrækning.
Vi trækker gennemsnitlig vejret 12-20 gange i minuttet. Hvis åndedrættet er overfladisk, mindskes den mængde livsenergi vi indtager. Uregelmæssig vejrtrækning er hvis du f.eks. trækker vejret arytmisk, overfladisk, for hurtigt eller med for mange pauser. Jo lavere frekvens din vejrtrækning er på, jo bedre udnytter og optager du ilten du ånder ind.
Den uhensigtsmæssige vejrtrækning kan blive kronisk og kan give symptomer som:
Udtalt åndenød
Svært ved at tage en dyb indånding
Gaben eller sukken når kroppen mangler ilt
Hjertebanken
Utilpashed og svimmelhed
For hurtig vejrtrækning kan invitere et hav af helbredsproblemer indenfor i kroppen. F.eks. angst, stress, nervøsitet, svag og træt ryg, øget blodtryg m.m.
At arbejde med åndedrættet er blevet meget populært og det er der en god grund til. Det er overraskende hvor lidt vejrtrækningen har fyldt ind til nu, når man tager i betragtning, at vi ikke kan leve uden. Ifølge de gamle vedaer i yogatraditionen, er vi tildelt et bestemt antal åndedræt fra fødslen, så vi kan lige så godt forvalte dem med omhu.
Åndedrættet, pranayama, har altid været en naturlig del af yogaen og starter når kroppen ikke længere anstrenges og frit kan folde sig ud ift. indånding, udånding og pauserne derimellem. Med tiden vil forskel på indånding og udånding forsvinde og du kan opleve at få følelsen af at være et med dine omgivelser…… det er selvfølgelig ikke noget jeg kan love du vil komme til at opleve lige på en gang, men det er det en regelmæssig åndedragspraksis kan gøre for dig.
 
Lad os kalde workshoppen for en rengøring af dine lunger og en mental pause i et lyst og indbydende telt med masser af tæpper, frisk luft og hvor naturen titter ind til os. Vi skal både arbejde med dynamiske (flow) og statiske (yin) stillinger der afspænder muskler, sener og bindevæv omkring luftvejene og mellemgulvet og dermed afspænder og åbner op for en friere vejrtrækning og selvfølgelig lave nogle åndedrætsøvelser, pranayama. Samtidig med det, vil du automatisk komme til at arbejde med dit parasympatiske nervesystem og skabe mere ro i din krop og sind. 
Der er te på kanden og vil være redt op til dig. Kom i behageligt tøj efter vejrforholdene
Sted: Nørreskovvej 11, 5700 Svendborg
Pris: 185 kr.
Overføres til Middelfart Sparekasse kontonr. 1689-3233300968
Bindende tilmelding til ptoftemann@me.com. Senest 5. august. (Pladsen kan gives til en anden, hvis du forhindres)

Jeg glæder mig til at tage imod dig 🙂

Mandag den 8. juli kl. 17-19.00.

Yoga, stress og nærvær med naturen.

Vi kender det alle sammen –  konstant at gå rundt og være “lidt” stresset, hvilket ikke sundt. Når stressen kommer snigende og bliver hængende over længere tid, kommer hjerne og krop på overarbejde ved at udskille hormonerne adrenalin og kortisol. Kortisol og adrenalin hjælper dig med at kunne handle i akutte situationer, både fysisk og mentalt og er vigtige når du skal præstere noget, f.eks. gennemføre et løb eller op til eksamen. Men hvis stress situationen bliver kronisk og hjernen hele tiden tror der er fare på færde, begynder den øgede mængde kortisol, at give mere skade end gavn. Kortisolniveauet påvirker andre hormoner i kroppen, som kan medføre andre hormonelle ubalancer, f.eks. ift. vores stofskifte. Ingen kan holde til at være i konstant alarmberedskab og alle har brug for pauser of ro til at lade kroppen restituere.

Vejen til at mindske stress er især god søvn, sund kost og let motion, aktiviteter der beroliger dit nervesystem. F.eks. frisk luft, gåture, ophold i naturen, yoga og meditation.

De her 2 timer skal bruges til at få DIG ned i gear.

Omgivelserne, haven, skoven, lydene der omgiver dig, skaber en rolig base som udgangspunkt. Hertil dufte af beroligende æteriske olier.

Når vi er stressede spænder vi op i kroppen. Yogaen vil hjælpe dig med at løsne op for fysiske og energetiske spændinger og blokeringer.

Yogaen vil indeholde beroligende yogaøvelser og arbejde med din vejrtrækning, så vi kan påvirke den stressende energi og dit parasympatiske nervesystem.

Efterfulgt af restorative stillinger og en meditation, som balancerer dit sind og skaber ro i kroppen.

Bindende tilmelding til ptoftemann@me.com, senest 5. juli. Bliver du forhindret kan du give pladsen til en anden.

Pris. 185 kr. Overføres til konto, se i bunden af hjemmesiden

 

Sommeryoga
NY DATO: MANDAG DEN 19. AUGUST kl. 17 – 19.00.
Yin Yoga og poesi om mødet med naturen.
Yin yoga, kan med sine dybe stræk, oparbejde en mere fleksibel krop med mere plads og handler bl.a. om, at afspænde og strække bindevævet, så energien igen kan flyde frit i kroppen og ophobede affaldsstoffer kan frigives. Hertil bruges åndedrættet bevidst. Vi kommer til at arbejde med hele kroppen og er i stillingerne 2-5 minutter.
Undervejs vil jeg læse op fra en digtsamling af Oliver Luke Delorie, om skovbadning og oplevelser omkring vores møde med naturen.

Efter Yin Yoga og en kort pause med en lille forfriskning, fortsætter vi med Yoga Nidra, også kaldet yogasøvn. Det er en meget afstressende teknik og en tilstand af dyb restitution af din krop. Du ligger helt stille for at undgå at fokusere på kroppen med der imod arbejder du med din bevidsthed. I yoga Nidra bliver du guidet til en indre meditativ rejse for at fastholde din opmærksomhed. En workshop for dig der holder af yin yoga og naturen. Til dig der vil give dig selv en nærende oplevelse med egenomsorg og lidt godt til ørene. Der er ingen fysiske forventniger til dig. Stillingerne tilpasses din krop og er derfor for alle. 

Der vil være redt op til dig. Kom i behageligt tøj efter vejrforholdene
Sted: Nørreskovvej 11, 5700 Svendborg
Pris: 185 kr.
Overføres til Middelfart Sparekasse kontonr. 1689-3233300968
Bindende tilmelding til ptoftemann@me.com. senest fredag 16. august. ( Pladsen kan gives til en anden, hvis du forhindres)

Jeg glæder mig til at tage imod dig 🙂

Kærligst Pia Toftemann.

NY DATO !! Søndag den 1. september kl. 9-14.00.
Morgenyoga, sansevandring gennem skoven, let grøn frokost og Restorativ yoga.
Morgenyoga i teltet, vil være en blid måde at møde kroppen på med en blanding af dynamiske bevægelser og statiske stræk og afsluttes med en afspænding.
Vores gåtur går gennem skoven ned til vandet. Turen igennem skoven, vil være med fokus på dine sanser og dit åndedræt og en lille mindfuld meditation på vejen. I øjeblikket er det japanske begreb Shinrin-yoku meget populært, også kaldet skovbadning. Uanset hvad vi kalder det, har naturen altid haft en healende og positiv effekt på mennesket.
Frokost.
Restorativ yoga vil foregå i teltet…. læs evt. mere om min restorative yoga under fanen “Restorativ yoga”. Kort fortalt; hvis du ikke allerede oplever afspændthed og lethed efter morgenyoga, en tur i skoven og en frokost, vil den restorative yoga kunne give dig (yderligere) afspændthed, restitution og lethed, i både kroppen og i dine tanker. Du vil blive lagt tilrette i nogle stillinger, understøttet af tæpper, puder m.m. Vi kommer til at tale lidt om den interoceptive sans, hvorefter du bliver guidet hjem i kroppen.
En oplevelse af frihed og en nærende pause til dig.
Så længe du kan bevæge dig igennem skoven, vil du kunne deltage. Yoga stillingerne tilpasses din krop.
Der vil være redt op til dig. Kom i behageligt tøj efter vejrforholdene.
Sted: Nørreskovvej 11, 5700 Svendborg
Pris:  475 kr.
Overføres til Middelfart Sparekasse kontonr. 1689-3233300968
Bindende tilmelding til ptoftemann@me.com. senest 8. juli.  Pladsen kan gives til en anden, hvis du forhindres

Jeg glæder mig til at tage imod dig 🙂 Kærligs Pia.

Tirsdag den 16. juli kl. 18-10.00.
Aligment – at turde stå fast.
Der skal arbejdes med dit aligment og balance. Det handler ikke kun om din fysiske balance, men også den indre mentale balance. Yogastillingerne afspejler naturen og er en slags øjebliksbillede af vores tilstand og vores “ståsted” i livet. 
Du skal arbejde med grounding af hele kroppen, med bevægelighed af bindevæv og muskler i fødder og ankler. Små dynamiske og meditative (balance) øvelser.
For dig der svæver og tøver lidt når det kommer til din tillid til balancen. For dig der kan lidt at løsne op og blødgøre dine fødder, så du kan gå afslappet og barfodet rundt. For dig der bare trænger til lidt tid og kærlighed til dig selv
Der vil være “redt op” til dig og te/vand. Kom i bare tæer og behageligt tøj efter vejrforholdene. Hvis vejret tillader det, er vi ude af teltet på græsset.
Sted: Nørreskovvej 11, 5700 Svendborg
Pris:  185 kr.
Overføres til Middelfart Sparekasse kontonr. 1689-3233300968
Bindende tilmelding til ptoftemann@me.com. senest onsdag 11. juli. ( Pladsen kan gives til en anden, hvis du forhindres)

Jeg glæder mig til at tage imod dig 🙂 Kærligs Pia.

Yoga med hjertet!
Jeg elsker at gå til yoga hos Pia!

Det er yoga med hjertet, hvor man på den ene side kommer i kontakt med sin krop ved hjælp af de mange gode øvelser og på den anden side får en masse informationer og baggrundsviden, som gør at man opnår en dybere forståelse for, hvordan øvelserne virker ind på vores krop.

Pia’s undervisning er alsidig og ofte tematisk, hvilket gør det spændende og lærerigt at deltage i hendes undervisning
Hendes yoga er på den ene side blid og nænsom, på den anden side når man også derud hvor de enkelte øvelser kan mærkes i hele kroppen.

Der er stor variation fra gang til gang, samtidig med at man bliver tryg og bedre til de øvelser som regelmæssigt indgår i undervisningen.

Der er altid en god stemning på Pias hold! Der er plads til at grine uden at man mister fokus og stadig kan arbejde dybt koncentreret med de forskellige øvelser.

Pia er super velforberedt og rigtig dygtig til at få alle med, og selvom det tit er store hold der undervises, når hun rundt og hjælper os alle til at blive bedre til de enkelte øvelser
Og så bliver der hygget omkring os med blomster & lys, dejligt musik og når det er muligt med te og røgelsespinde. Det skaber en rigtig god stemning.

– Kira

August – septemberyoga har været helt fantastisk. Glæder mig til dit telt kommer op igen
– Helle

Meget alsidig, nænsom og nærværende yoga. Har den bedste følelse i krop og sjæl efterfølgende. Bliver altid modtaget varmt og kærligt ved eksempelvis røgelse, te, blomster m.m.
Tak for sommer yoga

 – Anita